Jeg er stolt over at kunne fortælle at Genskabt Vintage er blandt de officielle sponsorer af dette års Miss Pin-up Danmark i Odense.
Sidste efterår på Carls Fair i København havde jeg den store fornøjelse at møde skønne Stine, som blev kåret som Miss Pin-up Danmark i 2017. Også kendt under Miss Polka Dot - find hende på Fb og Insta.
Hendes personlighed er svært tiltrækkende! Indeni som udenpå. Smuk og yndefuld - og mega sej er hun. Jeg lagde mærke til hende, da hun gik rundt i fin lilla 1940´er kjole og rødt, flot stylet hår og med naturlig styrke bar på de tunge, industrielle vintage ting, hun sælger med sin mand, Dennis i deres butik, The Old Garage. Den butik er klart et besøg værd- i virkeligheden eller på nettet alt efter, hvor tæt man bor på Viborg.
Vi har holdt kontakt siden, og ses i september i år på Vintage Deluxe Marked i Aalborg. Mere om det i næste blog post...
Men den 1/9 i Odense kan du komme og se den store finale, hvor vinderen i år kåres. Læs mere her:
https://da-dk.facebook.com/PinUpDK/