Jeg er stolt over at kunne præsentere Suse Hartung, som den første kunstner til at udstille her i butikken på Vesterbro.
Hendes skønne værker vil i hele november måned pryde væggene i butikken med deres fortællinger - i fint samspil med tøj og interiør.
Kom til åbningsreception der finder sted:
fredag den 1. November 2019, kl. 15-19
Adr.:
Genskabt Vintage
Haderslevgade 31 kld.
1671 Kbh V
- 100 m fra Enghave Plads metro
Om Suse Hartung
Suse Hartung har siden 1993 deltaget i adskillige kunstudstillinger, og er uddannet tekstildesigner fra Danmarks Designskole.
Suse har i mange år arbejdet med oliemaleri men har
de seneste par år eksperimenteret med at lave figurative tegninger og malerier på genbrugsmaterialer, hvor hun bruger materialet som en del af udtrykket.
Samspillet mellem materialerne og motiverne skaber en fortælling. Der er altid dyr i Suses motiver og nogle gange optræder mennesker sammen med dyrene og skaber en syret fortælling. Det er værker med humor og intensitet.
Suse er ofte inspireret af nyheder og avisartikler, så der ligger en underliggende tanke bag; det kan være miljøforandringer, eller vores behandling af dyr. Så værkerne kan både være surrealistiske, humoristiske og barske.
Suse Hartung har blandt andet udstillet i Galleri Claus C. Frederiksbergs Censurerede Efterårsudstilling, Zoo, og Galleri Oxholms Talentudstilling.
Suse Hartung
Nørrebrogade 5 C, Tekstil 3. sal
2200 Kbh N
+ 45 27 14 92 70
suse@susehartung.dk
www.susehartung.com
www.facebook.com/susehartung.art
www.instagram.com/ultrasuse